thools – thools

Verdens mest berømte love

Murphy’s lov

Jo mere du frygter, at noget sker, jo mere sandsynligt er det, at det sker.

Kidlin’s lov

Hvis du skriv et problem ned, klart og specifikt, har du løst halvdelen af det.

Gilbert’s lov

Når du påtager dig en opgave er det altid dit ansvar at nå det ønskede mål.

Hick’s lov

Den tid, det tager at tage en beslutning, forøges med antallet af muligheder, hvilket taler for enkelthed og fokus.

Wilson’s lov

Hvis du prioriterer viden og intelligens, vil der fortsætte med at komme penge.

Falkland’s lov

Hvis du ikke skal tage en beslutning om noget, så lad være med at tage den.

Arnolds regler

Skab en vision, stol på dig selv, bryd nogle regler, ignorer nej-sigerne og vær ikke bange for at fejle
Lave dine mangler om til fordele
Når nogen siger nej, skal du høre et ja
Man skal aldrig følge med strømmen, søg derhen, hvor der er plads
Uanset, hvad man foretager sig i livet, er salg en del af det
Lad aldrig din stolthed stå i vejen
Lad være med at overtænke
Glem plan B
Brug humor til at ordne et mellemværende
Gentagelser, gentagelser, gentagelser
Skyd ikke skylden på dine forældre
Forandringer kræver nosser
Tag dig af din krop og dit sind
Vær sulten.

Fra oksekød til butangas. En usædvanlig historie om at finde muligheder.

Der er bøger, jeg læser en enkelt gang og derefter stiller tilbage på bogreolen, og så er der bøger, jeg vender tilbage til igen og igen og bruger som en slags opslagsværker. En af disse bøger er bogen ‘Det lærer du ikke på Harvard Business School’ af Mark H. McCormack. Hvorfor? Fordi han på en helt jordnær og praktisk måde giver eksempler på, hvordan man får succes med det, man beskæftiger sig med.

En af bogens bedste historier er den om Raphael Tudela, en venezuleansk olie- og shippingmand, og hvordan han kom ind i oliebranchen.

I midten af 60’erne var Tudela ejer af et glasværk i Caracas, men da han var olieingeniør af uddannelse, længtes han efter at komme ind i oliebranchen. Da han gennem en forretningsforbindelse hørte, at Argentina var interesseret i en leverance af butangas på 20 millioner dollars, rejste han dertil for at se, om kunne sikre sig kontrakten.

Hvis jeg fik kontrakten, kunne jeg så begynde at spekulere på, hvor jeg skulle skaffe butangassen fra, sagde han til Mark H. McCormack.

Da han – som en glasfabrikant, der arbejdede alene og uden nogen tidligere forbindelser eller erfaring med oliebranchen – kom til Argentina, opdagede han, at han havde enorme konkurrenter: B.P. og Shell. Men da han havde orienteret sig lidt, opdagede han også noget andet: Argentina havde en overproduktion af oksekød, som landet fortvivlet prøvede at afsætte. Da han blev klar over dette – det første ‘forspring’ så at sige – kom han til at stå lige med Shell og B.P.

Hvis I vil købe for 20 millioner dollars butangas af mig, sagde han til den argentinsk regering, vil jeg købe for 20 millioner dollars oksekød af jer.

Argentinerne gav ham kontrakten under forudsætning af, at han købte oksekødet. Tudela fløj nu til Spanien, hvor et større skibsværft var ved at lukke på grund af mangel på arbejde. Det var en politisk varm kartoffel og et yderst følsomt emne for den spanske regering.

Hvis I vil købe for 20 millioner dollars oksekød af mig, sagde han til dem, vil jeg bygge en supertanker til 20 millioner dollars på jeres eget skibsværft.

Spanierne blev begejstrede og gav besked til argentinerne gennem deres ambassadører om, at Raphael Tudelas oksekød skulle sendes direkte til Spanien. Endnu engang havde han fået et forspring og brugt det.

Tudelas sidste rejsemål var Philadelphia hos Sun Oil Company.

Hvis I vil chartre min supertanker, der er ved at blive bygget i Spanien, sagde han, vil jeg købe for 20 millioner butangas af jer.

Sun Oil Company slog til, og Raphael Tudela fik opfyldt sit ønske om at komme ind i gas-og oliebranchen.

Noget om at skrive dansk

Det burde egentlig ikke være så svært. Alligevel sker det ofte, at det danske sprog går i hårdknude, når det tager turen fra en offentlig instans til ‘manden på gulvet’. Denne historie fra Dansk Smedetidende er et klassisk eksempel på det:

En blikkenslager skrev til sin brancheforenings rådgivende organisation og berettede, at han havde fundet ud af, at saltsyre var virkelig godt til at rense forstoppede kloakledninger.

Rådet svarede: Saltsyrens virkning er uomstvistelig, men den korrosive destilionsret er inkompatibel med metallisk bestandighed.

Blikkenslageren skrev tilbage, at han var glad for, at rådet var enig med ham.

Rådet svarede: Et evt. ansvar for frembringelse af toxikale og noxiøse residier med saltsyre kan ikke taget herfra, og vi foreslår, at De indfører en alternativ procedure.

Ordet indfører var så godt som det eneste, blikkenslageren forstod, så han skrev tilbage, at det glædede ham, at de nu ville indføre fremgangsmåden.

I fortvivlelse gik rådet til deres egen blikkenslager og bad ham svare.

Han skrev i jævnt sprog: Brug ikke saltsyre. Det æder rør og hele lortet.

Jerry Seinfelds opskrift på at blive rigtig god til det, du laver

Så længe jeg kan huske har jeg været fascineret af biler. Nok mere end de fleste (det hævder min familie i hvert fald). Da jeg stod overfor at skulle vælge uddannelse, overvejede jeg for en stund at sende en ansøgning til en designskole i Schweiz for at udleve en hed drengedrøm om at designe biler. Fornuften tog imidlertid over, og jeg besluttede mig i stedet for et studium indenfor landets grænser, som jeg blev rigtig glad for.

Undervejs fik jeg tilbud om at arbejde som praktikant i marketingafdelingen hos et F1 team i England gennem min mor, som havde en veninde i London, der kendte Richard Branson, som kendte… long story. Det blev af forskellige årsager heller ikke til noget.

Det samme med den ansøgning, jeg som studerende sendte Porsche AG i Stuttgart, for at få noget international erhvervsfaring under vingerne. En af mine medstuderende var kommet mig i forkøbet. Heldet var ikke på min side. Med et par opringninger fandt jeg dog hurtigt en anden virksomhed i den nærliggende by München, denne gang indenfor IT, som også havde masser af byde på.

Ja, det er fint at høre om alle dine bristede drømme, Thomas. Men hvor vil du hen med din fortælling?

Den kommer nu.

Det starter med en komiker, en kop kaffe og en masse fede biler. Komikeren hedder Jerry Seinfeld, som det fleste nok kender fra tv-serien, der bærer hans efternavn. Seinfeld har skabt en serie på Netflix, som hedder Comedians in Cars Getting Coffee. Konceptet er enkelt. Seinfeld henter en komiker i en bil, han har valgt og som han synes passer til komikerens personlighed, og sammen tager de ud og drikker en kop kaffe på en café mens de taler om komik, livet og røverhistorier fra branchen.

Glimrende serie, som jeg efterhånden har se de fleste afsnit af, og kan anbefale andre at se.

Serien førte til at, jeg en dag begyndte at google Jerry Seinfeld og hans biler. Pludselig dukkede der en artikel op om Seinfelds strategi.

Artiklen fortæller historien om det her komikerføl, Brad Isaac, der en aften møder Seinfeld backstage og ved den lejlighed spørger ham, om han har nogle gode tips til en nybegynder.

Seinfeld giver ham følgende råd:

Hvis man vil være en god komiker, må man hele tiden finde på gode jokes. Og for at finde på gode jokes, må man skrive hver dag.

Køb en stor årskalender, som du kan hænge op på en væg, som du ser på hver dag. Køb en rød tusch. Brug den til at sætte et kryds i kalenderen, når du har skrevet din joke.

Efter nogle dage vil du have en kæde af røde krydser. Hold fast i det arbejde, så vil kæden bare blive længere og længere.

Det eneste, du skal sørge for er ikke at bryde kæden af røde krydser.

Seinfeld nævner ikke et eneste ord om resultater. Det handler nemlig ikke om være motiveret eller ej. Eller om han skrive gode jokes eller ej. Det drejer sig udelukkende om ikke at bryde kæden af røde krydser. Simple as that!